Mange negligerer en debat om livet i landdistrikterne, fordi samtalen starter og slutter med vækst og arbejdspladser. Det er derfor på tide, at vi italesætter dét, som i virkeligheden skaber gode og attraktive lokalsamfund. Nemlig stærke og inkluderende fællesskaber, som man har lyst til at dyrke og involvere sig i.
Frivillige foreninger kan ikke kun beskrives. De skal opleves. Her lærer man at indgå i et fællesskab, med alt, hvad det indebærer. Man lærer at samarbejde for og med hinanden. Man lærer, hvordan man træffer beslutninger til gavn for et større formål – også selvom man måske er uenige. Man lærer at tage ansvar, og at sætte og følge en fælles retning. I denne retning findes og udøves lederskabet. Man lærer, at det har værdi for mennesker at være med, fordi ens engagement, mening og stemme er vigtig. Alligevel oplever alt for mange frivillige foreninger, at fællesskabet bæres af alt for få, og at de som engagerer sig, brænder ud alt for hurtigt. Denne triste tendens bør vendes. Fremtiden kræver, at vi får flere involveret i de frivillige foreninger i landdistrikterne. Ikke kun for at holde liv i foreningerne, men for en langt større dagsorden – vores demokrati.
Den årelange centralisering har for alvor ramt landdistrikterne. Heldigvis har vi i de seneste år set politiske tiltag, som er lavet med henblik på at skabe et mere sammenhængende Danmark på tværs af land og by. Økonomiske incitamenter og udflytning af uddannelser kan bare ikke stå alene i at tiltrække og fastholde mennesker på landet. Landsbyerne skal tiltrække beboere på andre måder. Her er foreningslivet centralt. Det handler om at skabe et fundament for at dyrke det, som betyder noget for mennesker, og som udvikler individet til at indgå i fællesskaber. Det handler om sammenhold, kulturer og værdier. Der er brug for fokus og for alle kræfter.
Værdien ligger både i at være med til at bidrage. Man skaber foreningsborgere, hvor medlemmer ikke er forbrugere, men aktive deltagere. Gennem eksempelvis ungdomsorganisationer har man mulighed for at skabe en forståelse for fællesskab og foreningsliv. Et foreningsliv, hvor der er fokus på fællesskabet fremfor individet. Det handler både om at få unge til at varetage funktioner samt til at stå ved deres mandat. De demokratiske spilleregler skal i spil. Det skaber ikke kun stærke foreninger og landdistrikter. Det er med til at skabe mennesker, som er rundet af fælles demokratiske værdier.
I LandboUngdom er vi en forening, hvor aktiviteter og oplevelser tiltrækker, men hvor nærhed og fællesskab fastholder. Her kan man få medindflydelse i en demokratisk opbygget forening og samtidig en mangfoldighed af kompetencer til at varetage andre funktioner, i andre foreninger i lokalsamfundene. Noget som på sigt både gavner idrætsforeninger, landboforeninger eller andre fællesskaber i landområderne. Det er den slags engagement, som påvirker tingene i en positiv retning, og som styrker troen på et liv på landet i fremtiden.
Virksomheder skaber vækst og sammenhængskraft for landsbysamfundene. Men det er værdifulde, lokale relationer samt lysten og glæden ved at involvere sig i det nære, der fastholder folk. Danmark er og skal fortsat være foreningernes land. Der er brug for, at de som bor og lever i landdistrikterne, også tager del i og har ansvar for, at fællesskaber opstår og udspiller sig. Samtidig er der behov for, at de foreninger som allerede er etableret, inkluderer flere og sætter sig selv i spil med plads til kreativitet. Udover de lokale kræfter, der styrker ideen om foreningslivet, bør det drives af en overordnet tanke om, at fællesskab og demokrati skal udleves. Udbyttet af dét er til gavn for det enkelte menneske, for landdistrikterne og for et bedre sammenhængende Danmark.
Af LandboUngdoms hovedbestyrelse
